Guldbækborger beretter

Juni 2017:

Vi havde i omkring 6 mdr. ledt efter et hus - hvilket viste sig ret udfordrende. Vi ville gerne have meget plads, stor grund, forholdvis tæt på Aalborg, gode pasningsmuligheder og til en pris vi kunne betale.

Efter længere tids søgning fandt vi et hus i Guldbæk. Vi har nu boet her i 8 mdr., og vi har ikke fortrudt et sekund. Den hjertevarme og hjælpsomhed vi er blevet mødt af her er uden sammenligning! Naboerne kom forbi med blomster da vi flyttede ind og vores lille dreng har fået dagplejeplads i nr. 5 (Vi bor i nr. 3). Derudover findes der en babyklub som vi har været flittig bruger af - og samtidig er det en super måde, at møde nye mennesker på.

Så hvis I overvejer, at flytte til Guldbæk så er der kun en ting at sige - go! 

Mvh. Sidsel